|
Sådan kontakter du os. |
|
Opdateret 03.12.2012 |


|
Teater for Alle |

|
Startside |
|
Facts om TEATER FOR ALLE TEATER FOR ALLE er en gruppe mennesker, som mødes jævnligt for at dele deres fælles interesse for teater. De fleste af os er udviklingshæmmede. At være udviklingshæmmet betyder, at der er nogle ting vi ikke kan, eller ikke kan så godt som de fleste. De vanskeligheder vi har, kan man ikke se udenpå os, men vi kender dem jo selv. Vi bryder os ikke om at blive kaldt øgenavne, eller blive gjort til nar. Men vi bryder os heller ikke om at blive behandlet som børn, eller at få hjælp til noget vi godt kan selv. Det er vigtigt for os, at vi er i nogle trygge rammer, hvor vi kan få lov til at være dem vi er, og hvor vi kan udfolde os og udvikle os sammen med andre. TEATER FOR ALLE er sådan en ramme. Her kan vi mødes med mange forskellige mennesker, - også folk der ikke er udviklingshæmmede. Når vi synger, danser og spiller teater er vi alle lige omkring det fælles mål: At skabe en forestilling som kan vises for andre. Undervejs overskrider vi nogle grænser og udvikler os. Men først og fremmest har vi det sjovt, - og vi får nogle gode venner TEATER FOR ALLE er også for DIG
inspiration : AMICI i London, en blandet gruppe ledet af koreografen Wolfgang Stange. L'OISEAU MOUCHE fra Roubaix i Frankrig, og TEATRO KISMET OPERA fra Bari i Italien - begge teatergrupper for handicappede med tæt samarbejde med professionelle instruktører og skuespillere. Sidst men ikke mindst har vi haft kontakt med den verdensomspændende bevægelse LINEA TRASVERSALE , som har rødder i Italien samt ODIN TEATRET i Holstebro. Desuden har vi tæt kontakt til TEATER OM (egnsteater ) i Ringkøbing. Historien : I 1997 dannes gruppen i AOF regi. I samarbejde med skuespilleren Rene Forshammer skabes forestillingen "TRODS HANS" Siden 1999 har vi modtaget kulturpenge fra Ringkøbing Amts kulturpulje, hvilket har muliggjort drømmen om at arbejde frit og uafhængigt og samtidig udbygge samarbejdet med professionelle skuespillere og teaterfolk. I 2000 får vi kontakt med skuespilleren Niels Vandrefalk , som siden har været vores "hus-teaterlærer". På en weekend på Storstrøms Dramacenter i Præstø skabtes forestillingen "DET SATANS DEJLIGE LIV" bygget på 25 deltageres ideer og improvisationer. I september 2001 etableres TEATER FOR ALLE som forening/scenegruppe under DATS (Dansk Amatør Teater Samvirke). I efteråret 2001 holdt vi vores første kursus for lærere, pædagoger og andre interesserede. Et internatkursus med professionelle teaterfolk som instruktører og indlagt workshop med medlemmer fra TEATER FOR ALLE. Fremtids ønske: et sted som er vores . - udvide samarbejdet med fremmede kunstnere/teatre
|
|
Teater for Alle c/o Birgit Faneskov– Jensen Lilkjærvej 8 Hee 6950 Ringkøbing Tlf: 97 33 53 43 E-mail ofanesko@post5.tele.dk |

